Tema: Hjertesvigt NY BEHANDLING fordi, at den er meget mere velafprøvet end nyere produkter. Sidst men ikke mindst vil medicinen være meget billig, hvilket er en kæmpe fordel både for individet og samfundet. Svært at opnå forskningsstøtte Det er meget dyrt at drive forskning som DANHEART. Og ofte vil det skræmme forskere væk, når der ikke er nogen økonomisk støtte at hente. – Man tænker, ”Hjælp, kommer jeg nu til at arbejde dag og nat i flere år, hvis jeg skal forske i endnu et projekt ved siden af mit almindelige arbejde?” Dertil kommer den stramning af krav, som er sket på det seneste, hvilket gør det endnu dyrere at forske, men som til syvende og sidst er meget positivt, da det er med til at kvalitetssikre produktet, siger Finn Gustafsson og fortætter: – Et forskningsprojekt som DANHEART kan kun komme i stand ved hjælp af goodwill og de forskere, som driver det. Så det er en stor glæde, at alle landets 24 hjerteklinikker støtter op om projektet. For vi har nu en enestående chance for at undersøge effekten af en medicinsk behandling, der – måske – kan betyde flere leveår og bedre livskvalitet i hele verden for mennesker med hjertesvigt. Bliv opdateret på din viden om hjertesvigt på hjertesvigt.dk 1.500 patienter med hjertesvigt skal afprøve to typer medicin i DANHEART. Overlæge Henrik Wiggers bidrager også til DANHEART-projektet. Her skanner han et hjerte på en patient. MEDICIN ANVENDT PÅ EN NY MÅDE Det er en tæt sammenhæng mellem diabetes og hjertesvigt. Dødeligheden og sygeligheden bliver op til 50 procent højere hos hjertesvigtpatienter, der også lider af diabetes. Omkring halvdelen af alle hjertesvigtpatienter lider også af diabetes, og resten af patienterne vil med stor sandsynlighed udvikle diabetes. På baggrund af tidligere studier kan forskerne forudsige, at Metformin med stor sandsynlighed vil have god effekt, da den vil udskyde eller helt forhindre udviklingen af diabetes. Det vil dermed forhindre en forværring af patienternes hjertesvigt. Hydralazin og nitroglycerin, som er den anden type medicin, patienterne i forsøget skal tage, har en karudvidende effekt. Når blodkarrene i kroppen udvider sig, har hjertet nemmere ved at pumpe blodet rundt i kroppen – alt sammen gavnligt for hjertesvigtpatienter. NOVEMBER 2019 · HJERTELIV 19
Download PDF fil