Arv TESTAMENTE Overlæge: »Der noget smukt ved, at patienter donerer til forskning« Forskning er helt central for, at læger kan blive bedre til at hjælpe patienter til større livskvalitet og flere leveår. Og lige nu er forskning i hjerte-kar-sygdomme i Danmark i høj grad båret frem af støtten fra patienterne, fortæller overlæge Christian Gerdes AF BO KARL CHRISTENSEN • FOTO LASSE BECH MARTINUSSEN Når folk donerer til Hjerteforeningen, støtter de forskningen i hjerte-karsygdomme. Og det har gennem årene været med til at forbedre forholdene for patienterne selv. – Der er noget smukt ved, at patienterne giver penge til forskning, så lægerne kan forbedre deres behandlinger. På den måde er det i virkeligheden patienterne selv, som gør lægerne bedre, siger Christian Gerdes, overlæge i kardiologi og sektionsleder på Aarhus Universitetshospital. Som ung læge lavede han selv sit ph.d.-projekt på baggrund af støtte fra Hjerteforeningen. – Hjerteforeningen, som patientforening, spiller en enorm rolle for forskningen i Danmark. Uden donationer fra patienter ville forskningen i hjerte-kar-sygdomme ikke være på samme niveau, siger Christian Gerdes. Store fremskridt de seneste årtier Som læge med kardiologisk speciale har Christian Gerdes fulgt udviklingen af patientbehandlingen i Danmark i mere end 20 år, og han har oplevet store positive forandringer, som blandt andet skyldes den danske hjerteforskning, der tager udgangspunkt i optimering af arbejdsgangen på sygehusene. – Vores arbejdsgang er blevet optimeret, så patienterne får hurtigere behandling. De får næsten stillet diagnosen i ambulancen, da hjertepatienten kan få taget blodprøver og en EKG, som bliver transmitteret direkte ind på hjerteafdelingen, som så kan tage stilling til, om patienten skal direkte videre til en specialafdeling. Det har krævet en masse logistik, som nu er helt indgroet i vores sundhedsvæsen og kommer alle patienter til gode, siger Christian Gerdes. De forskellige behandlingsmuligheder er også blevet større og bedre, så det har forbedret overlevelsen og øget livskvaliteten for patienterne. – I dag ser vi patienter overleve, hvor de før i tiden ville være døde. Da jeg blev færdiguddannet som læge, gav man stadig blodpropopløsende medicin til patienter med blodprop i hjertet, men så indførte vi akut ballonudvidelse, og det har virkelig været et stort fremskridt. Derudover har forskningen givet os bedre medicin, pacemakere og andre måder at behandle hjerterytmeforstyrrelser. Det har øget livskvaliteten for mange patienter, siger Christian Gerdes. Kan vi hjælpe de sidste patienter? Som sektionsleder på et universitetshospital har Christian Gerdes været med til at sætte flere forskningsprojekter i søen, der er finansieret af Hjerteforeningen. Lægerne bruger deres daglige arbejde med patienterne på at blive klogere på, hvordan de kan gøre det bedre. – Jeg har lært meget tidligt, at det vigtigste er at spørge sig selv: Kan det nu passe? Det betyder, at vi i vores dagligdag Din arv er i trygge hænder hos os Hvis du gør din arv til en hjertesag, kan du være sikker på følgende: • Hele arven går ubeskåret til Hjerteforeningens arbejde. Det vil sige forskning og forebyggelse af hjertesygdomme samt støtte til de mange danske hjertepatienter og deres pårørende. • Vi respekterer, at dit testamente er en privat sag og behandler det fortroligt. Det er helt op til dig, om du har lyst til at oplyse os om vores plads i dit testamente. • Du kan altid ændre dit testamente, hvis der sker ændringer i dit liv, eller hvis dine ønsker ændrer sig. NOVEMBER 2019 · HJERTELIV 25
Download PDF fil