Arv TESTAMENTE undrer os over, om der er ting, vi kan gøre bedre – om det nu kan passe, at vi gør det på den bedste måde. Men den eneste måde at blive klogere er ved at sætte nogle omstændigheder op, hvor vi tester vores idé. Det er essensen af forskning, siger Christian Gerdes. I øjeblikket undersøger kardiologer på Christian Gerdes' afdeling i et landsdækkende projekt, hvordan de og deres kolleger kan blive bedre til at finde og hjælpe de hjertesvigtpatienter, som ikke har gavn af at få indopereret en såkaldt biventrikulær pacemaker, forkortet til BIV. – For de patienter, hvor BIV virker, øger det overlevelsen, og de får færre symptomer. Men desværre er der cirka 30 procent af patienterne, der er kvalificeret til operationen, men hvor metoden ikke virker. Det vil vi gerne blive klogere på, så vi kan hjælpe de sidste 30 procent og samtidig sikre, at de ikke får en operation, som de ikke har gavn af, siger Christian Gerdes. Stadig behov for mere forskning Christian Gerdes oplever dagligt betydningen af, at vi bliver klogere på hjertekar-sygdomme og bedre til at behandle patienterne efter deres behov. - Jeg ser hver dag, hvor bekymret patienter er, uanset hvilken hjerte-kar-sygdom de har, og det er der god grund til. Jeg kan se, hvordan det påvirker de pårørende. Det er ikke rart at være pårørende til en patient med hjerte-kar-sygdom. Det betyder utroligt meget. Det er derfor, jeg blev læge i sin tid, fordi jeg gerne vil hjælpe, siger Christian Gerdes, som selv havde en mor med hjerteproblemer og nåede at redde hendes liv flere gange. Hjerte-kar-sygdomme fylder stadig i statistikkerne. De er samlet set den næsthyppigste dødsårsag. Hjerte-kar-sygdomme kommer også med høj sygelighed, det vil sige daglige symptomer, som sænker livskvaliteten for patienterne gennem mange år. Derfor er det også vigtigt at blive ved med at forske i hjerte-kar-sygdomme, og om vi kan hjælpe patienter endnu mere, forklarer Christian Gerdes. – Der er mange områder, hvor vi kan blive bedre, men hvor det kræver forskning. Det er lige fra de store studier, som kigger på at optimere vores måder at gøre tingene på til de mindre studier, der undersøger fysiologien bag hjertesygdomme, siger Christian Gerdes, som samtidig efterlyser mere tid til forskning. – Lige nu er vi i en situation på afdelingerne, hvor der er meget lidt tid og få penge til at forske. Mange bliver nødt til at lave forskning i fritiden, og så er det vigtigt, at organisationer som Hjerteforeningen giver økonomisk støtte, så det kan lade sig gøre, slutter Christian Gerdes. BESTIL VORES TESTAMENTEGUIDE og læs mere om arv og testamente samt vores støtte til hjerteforskning Hvis du ønsker, at en del af din arv skal gå til forskning i hjerte-kar-sygdomme, skal du oprette et testamente. Du kan bestille Hjerteforeningens testamenteguide, som bl.a. giver svar på: • Hvad sker der, hvis jeg ikke opretter testamente? • Hvem kan jeg testamentere til? • Hvordan opretter jeg et testamente? Guiden kan bestilles på hjerteforeningen.dk/arv eller ved at kontakte Hjerteforeningens jurist, som du også kan henvende dig til med spørgsmål til arv og testamente: Ann Marie Panduro Chefjurist i Hjerteforeningen Telefon: 33 66 99 00 E-mail: arv@hjerteforeningen.dk 26 HJERTELIV · NOVEMBER 2019 TIL ENGHØJREDRITNESAARGV Vejledning om testamente, arv og gaver
Download PDF fil