Hjerteforeningens samarbejdspartnere P.S. I LOVE YOU FOLKESKOLEELEVER SÆTTER HJERTER I BEVÆGELSE Hjerteforeningens nye satsning ”P.S. I Love You” er en selvstændig afdeling, der skal finde nye kommunikationsveje til at gøre hjertesagen mærkbar og levende for den yngre del af befolkningen AF SØREN BJØRRILD BREGENDAL • FOTO JOHN WINDBIRK ”Sammen brænder vi for at engagere Danmarks unge i en dialog, der kan gøre begge parter klogere på, hvordan livet leves kærligt, meningsfuldt og energirigt for både sind og krop” P.S.I Love You skal skabe kampagner, aktiviteter, oplevelser og samarbejder, der med omdrejningspunkt i både det fysiske og mentale helbred bygger på lysten til livet – ikke af pligt eller frygten for at dø. – Sammen brænder vi for at engagere Danmarks unge i en dialog, der kan gøre begge parter klogere på, hvordan livet leves kærligt, meningsfuldt og energirigt for både sind og krop, fortæller Søren Bjørrild Bregendal, kreativ direktør i P.S. I Love You. Særpris i Entreprenørskab P.S. I Love You har som en af de første aktiviteter indgået et treårigt partnerskab med Fonden for Entreprenørskab. Og derfor kunne P.S. I Love You uddele den første hjertefokuserende særpris ved DM i Entreprenørskab, som er den årlige kul- mination af entreprenørskabsprogrammet Next Level, som Fonden for Entreprenørskab står bag. – Vi vil gennem Next Level partnerskabet forsøge at skabe kreative strømninger og invitere eleverne til gennem lyst og forskertrang at undersøge, hvad et hjerte egentlig er. Og hvad er et hjerte for de unge i dag? ”Glæde, familie og venskab”, ”at man har det godt” og ”de mennesker jeg har kær” er blot nogle af de svar, vi fik fra eleverne. Sammen vil vi udforske og få en dybere forståelse for, hvad hjertet betyder for ungdommen i dag, forklarer Søren Bjørrild Bregendal. Op af sofaen Det blev fire opfindsomme piger fra Bagterpskolen i Hjørring, der løb med P.S. I Love You Særprisen til DM i Entreprenørskab. Løb menes her helt bogstaveligt, da deres idé, appen JogPoint, har til formål at få mennesker til at bevæge sig mere og dermed bekæmpe overvægt på en sjov, meningsfuld og inspirerende måde. – Vi ved, at entreprenørskabsundervisning styrker elevernes lyst til at lære samtidig med, at den styrker deres relationer til klassekammerater og lærere. Dermed skabes skoleglæde – og det er netop glæden ved læring, der står centralt for vores arbejde i Fonden, siger Henrik Thise, programleder for Next Level. I de kommende to år vil P.S. I Love You også sætte hjertet på skoleskemaet som en del af DM i Entreprenørskab. Next Level udbydes gratis af Fonden for Entreprenørskab, og der er åbent for tilmelding nu. Læs mere om Next Level og samarbejdet med P.S. I Love You på nextlevel.ffe-ye.dk NOVEMBER 2019 · HJERTELIV 41
Print
Download PDF fil