Noter RETTELSE! I forrige nummer af Hjertenyt nr. 2, side 25, havde vi skrevet en "biologisk metalklap". Der skulle have stået "en metalklap". Hjertenyt beklager fejlen Flere børn med hjertefejl hos diabetikere Risikoen for at få et barn HJERTEBØRN med hjertefejl er fire gan- ge større, hvis moderen har type 1 eller type 2 diabetes inden graviditeten. Det viser en stor undersøgelse fra Statens Serum Institut, som også viser, at kvinder, som oplever akutte diabeteskomplikationer under graviditeten, har hele otte gange større risiko for at føde et barn med hjertefejl. Undersøgelsen, som bygger på data fra alle fødsler i Danmark mellem 1977 og 2011 og tæller mere end to millioner børn, konkluderer, at risikoen er uændret til trods for, at opmærksomheden på gravide med diabetes er øget betydeligt de seneste 20 år. – Noget kunne tyde på, at det er et spørgsmål om, hvor godt moderens blodsukker er reguleret allerede tidligt i graviditeten. En vej frem kunne være, at kvinder med diabetes, der ønsker at blive gravide, allerede inden graviditeten er opmærksomme på at regulere sygdommen så godt som muligt, siger Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen. 8 HJERTENYT · SEPTEMBER 2016 Ny app for mere fuldkorn Kniber det med at få de 75 gram fuldkorn om dagen, som kostrådet anbefaler? Nu er der hjælp at hente. Fuldkornspartnerskabet lancerer en ny opskrift-app, som byder velkommen til en verden af gode smagsoplevelser med fuldkorn til morgen, middag og aften. Appen "Fuldkorn" er gratis og kan downloades til iOS og Android og kan bruges på både smartphones og tablets. Uddannelse af frivillige ledere Hjerteforeningen har en FRIVILLIGE målsætning om at være 10.000 frivillige i 2020. Bag målet ligger et ønske om i langt højere grad at kunne være til stede lokalt med forebyggende aktiviteter og støtteaktiviteter til hjerte-kar-patienter. Med nu mere end 4.000 frivillige i Hjerteforeningen på landsplan tilbyder Hjerteforeningen en lederuddannelse, som skal give frivillige ledere i lokalforeninger og klubber flere redskaber på tre overordnede områder, nemlig Frivillig ledelse, Frivillig koordinering samt Frivillig rekruttering. Den voksende skare af frivillige stiller større og mere komplekse krav til den lokale organisering af frivillige. Uddannelsen giver helt konkrete værktøjer til blandt andet god mødeledelse, til uddelegering af opgaver og god samarbejdskultur. I uddannelsen bliver der lagt vægt på værktøjer til som leder at motivere og til at mobilisere og rekruttere nye frivillige.
Download PDF fil