TEMA: SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE 9 ud af 10 forældre oplever ikke, at de får den hjælp og støtte fra kommunen, som deres barn har brug for og ret til. Fortsat fra side 4 forældrene samt familiens trivsel, tilliden til systemet og forældrenes karriere og tilknytning til arbejdsmarkedet, der slås ud af kurs. - Den udvikling, vi ser i de her år, og den manglende politiske prioritering af handicapområdet giver ikke mening – hverken for forældrene, børnene eller samfundet. Fortsætter vi med denne kurs, risikerer systemet at skabe en ny form for udsathed, fordi man ikke griber ind og hjælper i tide. Det virker som om, at familierne behandles som en slags fredløse, der har mistet de rettigheder, andre borgere har, hvorfor deres skæbne er i hænderne på deres kommunes gode vilje eller mangel på samme, siger Emil Søbjerg Falster. I forhold til Ankestyrelsen nye rapport med ideer til at forbedre samarbejdet og de nye tilbud om undervisnings-forløb for kommuner med mange klagesager, som indtil videre er sat i gang i Favrskov og Esbjerg Kommune, siger Emil Søbjerg Falster: - Der er mange initiativer igang over hele landet, både kommunalt og nationalt. Om de virker, må tiden vise. Men det er positivt, at der nu er fokus på at forsøge at forbedre relationen og samarbejdet med familierne. SÅDAN VIL ANKESTYRELSEN HJÆLPE FORÆLDRENE Hvordan kan kommunerne få et bedre samarbejde med forældre til handicappede og kronisk syge børn? Ankestyrelsen har nu udgivet en rapport med ideer og inspiration til, hvordan kommunerne kan forbedre samarbejdet med forældrene, og Ankestyrelsen tilbyder nu også undervisning i familiernes rettigheder i kommuner med mange klagesager. OM FOR LIGE VILKÅR For Lige Vilkår er en landsdækkende forening for forældre og andre pårørende til børn og unge, der på grund af handicap eller kronisk sygdom har særlige behov. For Lige Vilkår arbejder for at forbedre forholdene for familier med børn med funktionsnedsættelse, og for at støtte forældrene, så de kan skabe et velfungerende liv for hele familien og blive ved at være på arbejdsmarkedet. For Lige Vilkår tilbyder blandt andet rådgivning om serviceloven. Læs mere på www.forlige.dk Af journalist Monica C Madsen Mange forældre til handicappede og kronisk syge børn oplever ikke, at de bliver mødt på en konstruktiv måde, når de beder kommunen om den hjælp, de er berettigede til. Derfor har Ankestyrelsen taget temperaturen på samarbejdet mellem forældre og kommuner i en spørgeskemaundersøgelse i 88 kommuner i foråret 2019. Ankestyrelsen har også interviewet 14 forældre og medarbejdere i 5 kommuner, der er gode til at samarbejde. Ankestyrelsen tilbyder desuden kommuner med mange klagesager et undervisningsforløb i familiernes rettigheder, så de bliver bedre til at behandle sager om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og vurdering af målgrupper. Indtil nu er undervisnin- gen sat i gang i Esbjerg og Favrskov Kommune. Ankestyrelsens undersøgelse viser, at 53% af kommunerne oplever, at de kan få et bedre samarbejde med forældrene, hvis de sætter særlige aktiviteter i gang. Fx en fast tovholder på familiens sag, familievejleder, forældrenetværk, forældregrupper, overgang fra barn til voksen-indsatser, søskendegrupper og dialogmøder med forældrene om, hvordan de oplever samarbejdet. En god start på samarbejdet Mange sagsbehandlere har også gode erfaringer med at lade forældrene starte med at få besøg derhjemme af en familievejleder, som taler deres situation og behov for hjælp igennem med dem. Familievejlederen kan derefter forklare dem, hvad de kan forvente at få hjælp og støtte 6
Download PDF fil