CORONA OG HJERTEBØRN Natacha Daniella Westersø Lindholm Christensen - Det er et virkelig godt emne at tage fat i. Jeg har i mange år tænkt på, om vores datters opførsel hænger sammen med hendes hjertefejl, eller om en ukendt genfejl spiller ind? Jeg har aldrig rigtig fået snakket med sygeplejerskerne om det, når vi er til kontrol, men det har fyldt en del. Og vi står faktisk nu og skal igennem en udredning for ADHD og autisme om 14 dage: Vores datter havde en turbulent start på livet, så vi tænkte længe, at de små symptomer herhjemme måske var en reaktion på det. Men nu er hun begyndt i skole, og hun reagerer også der på måder, som tyder på udviklingsforstyrrelse. Vi har derfor valgt at få hende udredt privat – vi betaler selv for det, for vi vil gerne have en hurtig afklaring, så vi kan få sat gang i den hjælp, hun har brug for. Det vil være en stor hjælp: - Hvis børnehjertesygeplejerskerne på et tidligt tidspunkt kunne give os viden om hjertebørns symptomer på udviklingsforstyrrelser, så vi ved, hvad vi skal holde øje med. - At kunne få screenet sit hjertebarn, når man er til kontrol, hvis man som forælder oplever symptomer. - Hvis det blev nemmere at få hjælp af en sagsbehandler på Riget, der kan informere om mulighederne for hjælp og støtte. FÅ MERE AT VIDE OM PSYKISKE DIAGNOSER Har du mistanke om, at dit hjertebarn kan have symptomer på ADHD, ADD, autisme, angst eller andre diagnoser? Så kan du få hjælp hos forskellige patientforeninger. Du kan bl.a. få information og rådgivning om symptomer, behandling og konkrete strategier til, hvordan du kan få hverdagen til at fungere bedre, hvis du har et barn med udfordringer, på disse hjemmesider: ADHD.foreningen: adhd.dk Landsforeningen AUTISME: autismeforening.dk Angstforeningen.dk Psykiatrifonden: psykiatrifonden.dk Sind ungdom: sindungdom.dk OCD-foreningen: ocd-foreningen.dk Gode råd, når dit barn skal testes Hvis dit barn skal testes for coronavirus, kan du her få gode råd til, hvordan du bedst hjælper dit barn gennem processen, af sygeplejerske Gitte Aagaard fra Rigshospitalets Videnscenter for Børnesmerter. Af journalist Monica C Madsen Du ved godt selv, at det bare handler om at holde ud de par ubehagelige sekunder, hvor vatpinden presses mod din gane – så er det overstået. Men dit barn tænker ikke nødvendigvis på samme måde som dig, og selvom du forsøger at forklare, at der ikke er noget at være bange for, ender du måske netop derfor med at gøre dit barn bange for det, der skal ske. - Siger du ”Du skal ikke være bange” eller ”Det gør ikke særlig ondt”, kan du risikere, at ordene ’bange’ og ’gør ondt’ har den modsatte effekt, så dit barn bliver angst for det, der skal ske, forklarer Gitte Aagaard på Rigshospitalets hjemmeside. Hun er sygeplejerske på Rigshospitalets Videnscenter for Børnesmerter, hvor hun har mange års erfaring med, hvordan man bedst hjælper børn gennem ubehagelige fysiske oplevelser: • Det vigtigste er at undgå at tvinge dit barn eller at holde det fast mod sin vilje, mens det bliver podet i halsen: Går situationen i hårknude, så vent et par timer eller til næste dag. • Husk på, at du som forælder er den bedste medicin: Det, du siger og gør, er i meget høj grad med til at farve, hvordan dit barn oplever situationen og det, der er ubehageligt. Derfor er det vigtigt, at du skaber en tryg og rar ramme omkring oplevelsen. Tænk på forhånd over: • Hvordan skal dit barn sidde/ligge? º 0-1 år: Tæt kropskontakt med mor/far eller svøbt i dyne/tæppe º 1-5 år: På skødet, tæt på mor/far º 6-12 år: Sidde/ligge med mor/far tæt på º + 12 år: Barnet skal selv vælge • Hvordan kan du få dit barn til at slappe af og tænke på noget rart, når det skal podes? º Tal om noget andet end det, der skal ske º Hav fysisk kontakt med dit barn º Fortæl en historie º Syng eller spil musik º Tal om en god oplevelse, I har haft/ glæder jer til • Husk, at du kan gøre dit barn mere bange og utrygt, hvis du trøster og beroliger for meget: Det er et signal til barnet om, at der måske er noget på vej, det skal være bange for. • Hjælp dit barn med at tænke positivt: º ”Forestil dig, at du er Supermand, og at det er en styrkeprøve” (distraktion) º ”Lad os prøve at tænke på noget andet, fortæl mig om den film” (distraktion) º ”Andre børn siger, at det føles lidt som om det kradser i halsen” (information) º ”Det tager kortere tid end en reklame på tv” (information) º ”Du er meget modig og sej” (ros, opmuntring) º ”Det er svært, men jeg er stolt af, at du vil gøre det” (ros) • Sig ikke: º ”Det skal nok gå, der er ikke noget at være bange for” (falsk garanti) º ”Det kommer ikke til at gøre ondt” (uklart, negativt fokus) -º ”Det er snart overstået” (negativt fokus) º ”Du skal ikke være ked af det” (negativt fokus) º ”Fortæl mig, når du er klar” (for meget kontrol) º ”Du opfører dig som en baby” (kritik) º ”Jeg er også ked af det” (undskyldning) Kilde: Rigshospitalet.dk 11
Download PDF fil