HJERTEBØRN MED MENTALE OG PSYKISKE UDFORDRINGER Mange udfordringer i skolen Samtidig viser tests af de 66 deltagere, at hver 4. ligger lavere end gennemsnittet i forhold til intelligens, og at flere end gennemsnittet har udfordringer i skolen, der spænder ben for, at de kan gennemføre en uddannelse. Fx fordi de har svært ved at huske og lære, når de deltager i mundtlig undervisning, eller fordi de har problemer med deres eksekutiv funktion: De kan fx have svært ved at tage initiativ til at komme i gang med lektier og opgaver, svært ved at organisere og systematisere arbejdsprocessen, og svært ved at komme i mål. Flere end gennemsnittet har også problemer med deres sociale kognition – dvs. hvordan de opfanger, fortolker og reagerer på andre mennesker – og med deres selvkontrol, dømmekraft og evnen til at lære af erfaringer og skifte strategi. Screening, viden og støtte vejen frem Derfor konkluderer Benjamin Asschenfeldt i sin ph.d.-afhandling, at man bør arbejde for, at alle hjertebørn i fremtiden screenes for psykiske og mentale udfordringer; at alle forældre informeres om risikoen for mentale og kognitive udfordringer, så de er klædt på til at støtte og søge hjælp, hvis deres barn får problemer; og at der udvikles strategier og programmer, som kan støtte hjertebørn med mentale og kognitive udfordringer, så de er bedre rustet til at klare sig i skolen og på arbejdsmarkedet. Fra forælder til forældre: ADHD-MEDICIN OG SPECIALSKOLE REDDEDE VORES SØN Jeg vil gerne dele vores historie, som endelig er endt godt efter mange års tovtrækkeri: Den kan måske give håb til andre forældre, som lige nu slås for at få anerkendt, at deres barn har ADHD, autisme eller en anden diagnose. Af hjertebarnsmor Helle Meinhardt Vores søn blev født i 1993 med hjertefejlene triskupidal atresi, cortatio og åben ductus. Inden hans 3-års fødselsdag, gennemgik han derfor 4 operationer. Efter den sidste operation gik der ikke lang tid, før hans dagplejemor meldte tilbage til os, at hans sprog udviklede sig alt for langsomt, og at han var svær at fastholde i de forskellige aktiviteter i dagplejen. Derfor blev vi henvist til en høreundersøgelse på Gentofte Hospital – et forløb, der tog over et halvt år, og som endte med, at han fik diagnosen ”middelsvært hørehæmmet”: Vores søn viste sig at have en hørekurve, som man typisk ser hos børn, der har haft iltmangel ved fødslen. Han begyndte nu i børnehave, hvor diagnosen gav ham adgang til at få en støttepædagog. Pædagogen observerede, hvordan han udviklede sig, og han konstaterede hurtigt, at vores søn ikke forstod de legeregler, de andre børn indrettede sig efter og tog hensyn til, og at han var svær at fastholde i børnehavens aktiviteter. På grund af hans dårlige hørelse anbefalede man derfor, at han kom i døvebørnehave det sidste år, inden han skulle starte på et regionalt skoletilbud for børn med nedsat hørelse, hvor der blev brugt tegn til tale i undervisningen. En gang om året blev vi som forældre indkaldt til statusmøde med pædagoger, lærere og fagfolk fra børnehave, skole, fritidshjem og kommunen, hvor vi fik melding om, hvordan vores søn udviklede sig. Det første statusmøde var så forfærdeligt, at jeg brød grædende sammen, for der var ikke skrevet ret meget godt om ham i rapporten. Kun at han var omsorgsfuld og nød at have tæt voksenkontakt. Og i hverdagen i skolen fulgte han samme mønster med daglige meddelelser i kontaktbogen om negative situationer i skolen: Alt pegede med andre ord på en opmærksomhedsforstyrrelse. Men ingen ville gøre noget: Rigshospitalet vurderede dengang for 20 år siden, at der ikke var nogen sammenhæng med hans hjertefejl, så da han var 9 år, henviste vores familielæge ham til børnepsyk i Glostrup, hvor hans henvisning blev afvist hele to gange. Han blev så i stedet henvist til en børnepsykiater, hvor han endelig – efter 1,5 års ventetid – fik diagnosen ADHD og kom i medicinsk behandling som 11årig, selvfølgelig efter godkendelse fra hjertelægerne. Det viste sig at være det bedste, der kunne ske, både for ham og for os andre. Pludselig gik alt meget bedre, både herhjemme og i skolen: Fordi de var få elever i klassen, havde lærerne tid til og mulighed for at afskærme ham og tage de hensyn til ham, som det er nødvendigt at tage, hvis et barn med ADHD skal kunne trives. Og jeg er helt sikker på, at uden diagnose, medicin og specialskole var vores søn ikke kommet så langt uddannelsesmæssigt og socialt, som han er nu, hvor han er i fuld gang med at læse til pædagog og er vild med sit studie: Efter 9. klasse kom han på en efterskole, som havde specielle forhold for hørehæm- 14
Download PDF fil