Hjertesygdom SØVNLØSHED vores døgnrytme, som koordinerer mange af de processer, der sker i kroppen i alle døgnets 24 timer. Døgnrytmen hjælper kroppen til, at vi sover godt og får det mest optimale ud af søvnen. Derfor er det vigtigt, at du ikke skubber rundt på din døgnrytme, men respekterer den, siger han. Michael Tvilling Madsen har netop lagt sidste hånd på ny forskning om søvn og patienter, der fik en ballonudvidelse efter en blodprop i hjertet. I dagene efter operationen ændrede deres søvnmønster sig markant. De fik ikke den dybe søvn, men kun en let til moderat søvn (se grafik). En måned efter sov patienterne bedre, men de var stadig plaget af den ændrede søvn. – Vi så, at selv ved en mindre operation som en ballonudvidelse, oplevede patienterne både på hospitalet, og når de kom hjem, at de ikke kunne sove. Søvnproblemerne fortsatte selv en måned efter operationen, hvilket overraskede os, siger Michael Tvilling Madsen. Kampen for at sove Men hvad er mekanismerne bag søvnløshed, og hvad er det, der får snebolden til at rulle, så vi ikke kan sove? Ifølge psykolog Peter Askou Jakobsen kan stress, angst og bekymringer udløse en dårlig nattesøvn. Ofte døjer hjertepatienter med en indre uro, som de ikke kan slippe, når de skal sove. Sengen bliver et sted, hvor man bekymrer sig i stedet for at hvile og sove. – Der kan også opstå en kamp for at sove, men at kæmpe for søvnen er søvnforstyrrende. Vi kan ganske enkelt ikke sove, når vi kæmper. Søvnen styres af en automatik, der bare skal have lov til at køre af sig selv. Om dagen skubber vi bekymringerne til side ved at lave andre ting, men om natten buldrer dæmonerne lettere frem, og vi tænker ikke altid så rationelt, siger Peter Askou Jakobsen, som holder foredrag om søvn for Hjerteforeningen. Flere ting kan forstyrre vores søvn. Lyden af ens hjerteklapper er fx tydeligere om natten. Det kan minde nogle hjertepatienter om, hvilken situation de befinder sig i. Hjertet slår mere uregelmæssigt, når vi fx befinder os i REM-søvn, som er den tilstand, vi er i, når vi vågner fra den dybe søvn. I det stadie har vi ofte livlige drømme, hvor der sker en masse. Hjertemedicin – fx betablokkere – kan ”Døgnrytmen hjælper kroppen til, at vi sover godt og får det mest optimale ud af søvnen. Derfor er det vigtigt, at du ikke skubber rundt på din døgnrytme, men respek- terer den” Michael Tvilling Madsen, læge ved Sjællands Universitetshospital også give mareridt og forstyrre nattesøvnen. Et quickfix virker sjældent mod vedvarende søvnproblemer. Det kræver tålmodighed og tid at ændre de mønstre, der forstyrrer søvnen. Peter Askou Jakobsen arbejder i sin praksis i Viborg med kognitiv adfærds-terapi for søvnløshed (CBT-i) til mennesker, som ikke kan sove. Metoden har en dokumenteret effekt, hvor 75 procent kommer til at sove bedre, forklarer Peter Askou Jakobsen. Et af redskaberne er at begrænse tiden i sengen ved at lave et såkaldt søvnvindue. Hvis du sover i gennemsnit fem og en halv time, starter du med et søvnvindue på seks timer. Du må ikke sove uden for søvnvinduet, heller ikke i weekenden, og du skal stå op på samme tidspunkt hver dag. For vi kan styre, hvornår vi står op om morgenen, men vi kan ikke styre, hvornår vi sover. Stå derfor tidligt op og gå først i seng, når du er søvnig. Et andet huskeråd er, at din seng er til sex og søvn. Smartphone og iPad i sengen fremmer heller ikke tilbøjeligheden til at falde naturligt i søvn. Sengen kobles sammen med det, der foregår i den, forklarer Peter Askou Jakobsen. – Hvis du som hjertepatient ligger og bekymrer dig om natten, er det vigtigt, at du arbejder med dine bekymringer om dagen. Ved at håndtere bekymringerne, kan du bringe dem ned og mindske uroen, siger han. Psykolog Diana June Pedersen fra Hjerteforeningen supplerer: – Slip angsten og bekymringerne, så kommer søvnen tilbage. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, men du skal ikke ligge søvnløs over søvnløsheden, siger hun. Når så tingene alligevel dukker op om natten, skal man øve sig i at bryde tankemylderet og tænke på noget rart, fx på fx på ferier, gåture eller lave afslapningsøvelser. Væk nogle rolige følelser, som giver mulighed for at falde i søvn. Det handler om at styre din opmærksomhed, forklarer Peter Askou Jakobsen. – Hvis det ikke virker, kan du stå op og være oppe i et stykke tid. Gå ind i stuen og foretag dig noget andet som at strikke, læse eller lave afslapningsøvelser. Det er vigtigt at få tiden til at gå på en okay måde, mens du er vågen – og gå først i seng, når du bliver søvnig, siger han. Forskellige behov Søvnbesvær, der bunder i uro og kriser, går over af sig selv, når du igen får ro på i dit liv. Det kan være træls og hårdt, mens det står på, men søvnen vender selv tilbage – hvis ikke der i mellemtiden er opstået en kamp for at sove. – Du skal egentlig bare håndtere de andre udfordringer og lade søvnen komme, når den selv er klar, siger Peter Askou Jakobsen. I medierne dukker der også af og til historier op om, at vi alle har brug for otte timers søvn. Men langt fra alle har de samme behov – heller ikke når det gælder søvn. Ligesom vi har forskellige skostørrel- ser, sover vi også forskelligt. Og måden, vi sover på, ændrer sig med alderen. – Jo æl- dre vi bliver, jo mindre dyb søvn får vi. Samti- ”Hvis du som hjertepatient ligger og bekymrer digt stiger mængden af let søvn, og antallet af opvågninger øges også. Sådan er menneskets dig om natten, er det vigtigt, at du arbejder med dine bekymringer om dagen” Peter Askou Jakobsen, psykolog biologi, siger han. Læs mere om søvn på hjerteforeningen.dk/soevn 12 HJERTELIV · MAJ 2019
Download PDF fil