Xxxxxxx XXXXXXX Energi pr. person 800 kJ/200 kcal Kulhydrat 32 g Fedt 4 g, heraf mættet fedt <1 g Frugt og grønt pr. person 25 g Gulerodskage med rosiner og krydderier Denne gulerodskage er virkelig skøn, fordi den er dejlig saftig og velkrydret. Og så indeholder den fuldkorn. Kagen er nem at bage, og en rest holder sig fint op til et par dage, hvis den gemmes i en beholder med låg 1 kage (10 personer) DET SKAL DU BRUGE Gulerodskage 150 g brun farin 50 g skyr 1 spsk. nøddeolie 3 æg 175 g hvid fuldkornshvedemel 1 tsk. natron 2 tsk. stødt kanel 1 tsk. stødt nellike ½ tsk. flagesalt 200 g revne gulerødder 50 g rosiner Topping 2 spsk. flormelis til drys 3 spsk. granatæblekerner til pynt SÅDAN GØR DU Gulerodskage Pisk brun farin med skyr og nøddeolie. Tilsæt æggene, et ad gangen og rør undervejs. Kom hvid fuldkornshvedemel i en skål sammen med natron, kanel, nellike og salt, og rør det i dejen sammen med de revne gulerødder og rosiner. Fordel dejen i en springform – ca. 25 cm diameter – foret med bagpapir og bag ved 175 grader varmeluft i ca. 30 minutter. Mærk efter med en kødnål, om kagen er bagt. Hænger der dej ved, bages den lidt længere tid. Afkøl kagen, før den pyntes med sigtet flormelis og granatæblekerner. NOVEMBER 2019 · HJERTELIV 43
Download PDF fil