TEMA HVOR MANGE ER ENSOMME? • O mkring 380.000 voksne i Danmark føler sig svært ensomme. Det svarer til cirka 8 procent af den voksne befolkning. • M ere end hver tyvende hjerte- patient er svært ensom. Det er især kvinder og yngre hjertepatienter, der er svært ensomme samt hjertesvigt- patienter og hjertepatienter med gymnasial/erhvervsfag- lig uddannelse. • H ver tiende hjertepatient, som er kvinde og under 65 år, er svært ensom. Kilder: Livet med en hjertesyg- dom, oktober 2021. Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017, DEFACTUM. ”hjerteven” vil forskerne til foråret aktivere et netværk på omkring 20 hjertepatienter, der har haft en blod- prop i hjertet og føler sig ensomme. Helt konkret kobles en hjerteven sam- men med den ensomme hjertepatient, som kan være en nær pårørende fx en ægtefælle, søster, ven eller en hjerte- patient med samme diagnose. – Hjertevennen kan være en, som hjertepatienten kan tale med, eller hjertevennen kan støtte hjertepatient- en til at få gået en tur, stoppe med at ryge eller lignende. Det er et forsøg på at hjælpe de svært ensomme ved at aktivere et socialt netværk omkring dem, siger Mitti Blakø. Også de pårørende kan have det svært, og de kan være i tvivl om, hvad de skal stille op, forklarer Mitti Blakø. – Mange pårørende er usikre på, hvordan de skal støtte. Det er der flere årsager til. Det kan være grænseover- skridende for den pårørende at spørge ind til den hjertesyge. Andre er bange 12 HJERTELIV · NOVEMBER 2021 for, at de presser hjertepatienten for lidt eller for meget, siger hun. Svært at navigere Tania Boriths Lund Pedersen taler med mange pårørende, som efterlyser red- skaber til, hvordan de kan støtte den hjertesyge og samtidig passe på sig selv. – Mange pårørende finder det svært at navigere i rollen som pårørende, fordi de ikke bliver tilstrækkeligt ind- draget, eller fordi de ikke føler, at de har ret til at snakke om deres egne følelser og tanker. Der kan nemt opstå misforståelser mellem patienter og pårørende, fordi den pårørende så gerne vil hjælpe, at vedkommende kommer til at overtage og umyndig- gøre den sygdomsramte, siger Tania Boriths Lund Pedersen. Det er derfor en god idé at sætte ord på de tanker, følelser og intention- er, du sidder med som pårørende. Snak om de bekymringer, der fylder, Henning Sørensen, patientstøtte men aftal gerne nogle tidspunkter for denne snak, så det ikke kommer til at fylde hele tiden og være alt, I snakker om. Forsøg også at lave nogle kon- krete aftaler i forhold til, hvornår og hvad der skal hjælpes med, anbefaler Hjerteforeningens psykolog.
Download PDF fil